Oldswimmers.com giver dig mulighed for at se forskellige eksperters input til hvordan du bliver en bedre svømmer. Der vil være indlæg omkring ernæring, styrketræning, mentaltræning, teknik-øvelser med mere.
Eksperter:
Mads Claussen
Mads er cheftræner i Sunfélag Akraness – en af de bedste klubber i Island hvor han har været siden 2002 og har
skabt en del islandske rekorder – enkelte hurtigere end danske rekorder -, svømmere til OL i både 2004 og 2008 samt semifinaler til VM. Mads har været til VM på både langbane og kortbane samt mange andre opgaver for Island som træner. Ved VM masters i San Fransisco 2006 var han ligeledes at finde på bassinkanten.
De seneste par år har han desuden opbygget hans coaching firma Swimmersmind hvor focus er på svømning. Han coacher både trænere og svømmere til at nå det niveau de ønsker.
Mark Vogel
Mark har et undervisningsfirma der henvender sig til såvel sportsfolk, erhvervslivet som private – med såvel coaching som kompetence gearende undervisninger og foredrag.
Af trænererfaring har Mark været i klubber som VAT89, Vest Brøndby, Farum Svømmeklub og altså Gentofte Svømmeklub.Derudover har Mark været træner på Elitecenteret for Triatlon landsholdet – samt coacher en lang række sportsprofiler i ind- og udland. Bl.a. et par navne der hjemtog medaljer fra OL i Beijing 2008.


