Mental stævne forberedelse.

Jens og Peter til svømmestævne – hvad foregår der i deres hoveder?

Så er de der igen. Jens og Peter.
Som så mange gange før er de begge tilmeldt i 50 m fri.

De sidste par år har du skiftedes til at vinde dette løb. Det er altid et spørgsmål om hvem der er bedst på dagen.

Deres trænere har begge snakket med dem om hvor meget der er at hente i starten. Der er blevet trænet starter ofte hjemme til træning siden sidste stævne hvor de mødtes.

Nu er  de igen til stævne. De står nu og er ved at gøre sig klar til at gå op på skamlen og svømme deres løb.

Jens tænker på at han nu for alt i verden ikke må misse starten. Hvis han laver en dårlig start som normalt vinder han nok ikke løbet. Han SKAL lave en god start denne gang. Ikke en dårlig start som normalt.

Peter står bag skamlen og glæder sig over at han kan lave en bedre start nu. Han husker de gange til træning hvor den har siddet lige i øjet. Det giver ham en god fornemmelse i maven at vide at han kan lave en start som afgør løbet. Det eneste han skal gøre for at være sikker på at vinde er at ramme en fornuftig start.

Dommeren fløjter op. Der bliver sagt ”På jeres pladser” . Lidt efter går starten…..

Hvem af de to vinder løbet?

Jeg vil sige at det er overvejende sandsynligt at Peter rammer den start som sætter Jens af med nok til at vinde løbet. Jens laver sikkert en fornuftig start. Nok en smule bedre end normalt.
Men hans fokus på ikke at gøre som normalt gør netop at det er den gamle start han har i hovedet.

Når du gør dig klar til stævne så hav dit fokus på hvad det er du vil.
Husk alle de ting du ved du kan gøre rigtigt. Jo flere ting du gør rigtigt jo bedre svømmer du.
Og du ved fra træning at du er i stand til at gøre det meste rigtigt.
Hold fokus på det du ved du kan gøre godt og der er stor chance for at det går godt til stævne!

Mads Claussen

ReachELITE coaching